Personligt synes jeg altid, at det er spændende at lære om andre kulturer. Det er blandt andet også en af de ting, jeg godt kan lide ved at rejse.

Her er Sri Lanka bestemt ingen undtagelse.

Jeg synes personligt, at det er spændende at se kontrasten i forhold til skoler rundt omkring i verden.

Blandt andet derfor synes jeg også, at det er spændende at se hvordan forskellige skolesystemer i andre lande er bygget op. Også dem som findes på Sri Lanka. 

Jeg satte mig derfor allerede inden afrejsen til Sri Lanka for at undersøge, hvilke muligheder vi havde for eventuelt at besøge en af de lokale skoler i det område, hvor vi skulle bo.

Jeg spurgte vores kommende privat chauffør på Sri Lanka om råd og han kunne fortælle, at i nærheden af vores hotel lå en lille lokal skole og han fik arrangeret, at vi kunne komme forbi og besøge den – endnu en god grund til at vælge en privat chauffør 😊

En guidet rundvisning

Da vi ankom til Sri Lanka, gik der ikke mange dage, før vi besøgte den lokale skole, som vores chauffør havde fundet til os.

Da vi ankom til skolen, blev vi mødt af de forskellige lærere, som var undervisere på skolen. De var særdeles imødekommende over for os, og var meget glade for vores store interesse i at se deres lille skole.

Man kunne nærmest se stoltheden og glæden i deres ansigter, når vi spurgte om forskellige ting, som omhandlede skolen og den måde, de underviste deres elever på. 

Vi startede med at få en guidet rundvisning rundt på hele skolen.

Imens fortalte de forskellige lærere os ivrigt om, hvordan skolen var og om, hvordan undervisningen foregik på en ganske almindelig undervisnings dag. Vi så, hvordan de forskellige klasseværelser så ud og hvordan hele området, både i og omkring skolen var. 

Det var spændende og ganske anderledes, end hvordan vi er vant til at se den danske folkeskole.

Ressourcerne var helt anderledes i forhold til, hvordan jeg selv kender det fra det danske skolesystem, men alligevel så det ud til at fungere ganske fint.

Undervisning i Sri Lanka

Udover den spændende rundvisning på den lille skole, blev vi spurgt, om vi havde lyst til at prøve at deltage i undervisningen.

Det kunne vi selvfølgelig ikke sige nej til.

Vi fik derfor lov til at deltage i skolens matematiktime. Det var en anderledes oplevelse og bestemt ikke en oplevelse, som nogen af os havde forventet.

Vil du også besøge en skole?

Hvis du har valgt en privat chauffør, er der stor chance for, at han kan hjælpe med at arrangere et skole besøg. Det er typisk noget du skal spørge om på forhånd, da det nogle gange kræver lidt forberedelse og planlægning fra skolens side.

Men så længe i respektere deres undervisning og holder jer i baggrunden, er det altid hyggeligt at besøge en skole i udlandet og se, hvordan en skole/undersivning finder sted i forhold til Danmark.

Author

Write A Comment