Warning: mysqli_num_fields() expects parameter 1 to be mysqli_result, boolean given in /var/www/sri-lanka.dk/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 3182

Sri Lanka har noget af verdens mest smukke og vidunderlige natur. Naturen tiltrækker mange turister, også i Sri Lanka hvor den kan opleves både til fods og med tog: En lidt anderledes måde at se naturen er, ved at tage en rejse, på en af de mange populære toglinjer.

Smukke togruter

Togene på Sri Lanka er ikke bare transport. Toglinjerne er meget smukke og i sig selv en oplevelse, når du kører igennem landet.

Toglinjen mellem hovedstaden Colombo og bjergbyen Ella er kendt for, at være den flotteste på Sri Lanka. Den er derfor også den mest populære. Hele turen tager omkring 8-9 timer og du kan med fordel vælge et stykke ud, hvis du ikke har lyst til, at køre hele strækningen. Med din pause kan du spise lokal mad og strække benene.

På turen kommer du igennem Sri Lankas højland, hvor naturen er overvældende og at se den fra toget er helt specielt. Du kan bl.a. se nogle af de flotteste teplantager i landet. Ud over teplantager er naturen generelt flot, at se med helt grønne områder og flotte farverige blomster.

Du får også set nogle af de små lokale landsbyer fra en anden vinkel, hvor du kan se en lille smule af, hvordan de lokale på øen lever.

Charmende toge

Togene i Sri Lanka er ikke de nyeste, men de har deres helt egen charme. De kører med omkring 15-30 kilometer i timen. Det at togene kører noget langsommere, end hvad vi kender fra Danmark, gør, at du for alvor kan slappe af og se omgivelserne. Til sammenligning kører de danske toge med over 100 km/t på lige strækninger.

I togene på Sri Lanka er der 1. 2. og 3. klasse.

På 1. klasse er du sikret et sæde, og det er derfor den mest behagelige rejseform – specielt på de længere strækninger. Det er her også vigtigt at booke i forvejen. Hvis du gerne vil have den bedste udsigt, kan du bede om at få den bagerste vogn i toget også kaldet ”observation car”. Den kan kun bestilles for 1. klasse. Prisen på togrejser er som alt andet på Sri Lanka billigt.

På 2. klasse er der nogenlunde muligheder for at få en siddeplads. Siddepladserne er bedre end 3. klasse, men selvfølgelig ikke lige så gode som første klasse.

På 3. klasse er der, hvor de fleste lokale rejser. Der er ofte ikke siddepladser, og hvis du rejser omkring myldretiden, er det også meget tæt. Men vil du helst have en siddeplads, er det bedst at vælge 1. eller 2. klasse.

Hvis du vælger 2. eller 3. klasse, er det vigtigt du holder dig til, når du skal ind i toget. Der er ikke den samme køkultur som herhjemme og srilankanerne er vant til at skulle skynde sig for at få en god plads.

 

2 Comments

  1. Nicole

    Hejsa, 

    Jeg her med stor interesse kigget lidt rundt på hjemmesiden her og har fundet den utrolig nyttig – så tak 🙂 

    Min kæreste og jeg rejser til Sri Lanka om et lille måned, hvor vi ønsker at tage toget fra Bentota til Ella.
    Du skriver i den forbindelse, at det er en god ide at booke i forvejen, hvis man ønsker en 1. klasse billet.
    Jeg har kigget lidt rundt på nettet, men er stadig meget i tvivl om, hvor jeg kan booke sådan et par billetter. Kan du evt. henvise mig til en side? 

    På forhånd mange tak 🙂 

    mvh
    Nicole 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *