Skønne Mirissa er et smukt strandområde i Sri Lanka, som ligger ca. 4 km sydøst for byen Weligama. Med sine svajende kokospalmer og sit lune krystalklare vand, er området Mirissa bestemt et besøg værd.

Området omkring Mirissa er under udvikling, så har du en drøm om at besøge det flotte srilankanske paradis, er det en god ide at gøre det før udenlandske turister gør dette område til deres næste store feriemål.

En lille uberørt perle

Mirissa er en lille uberørt strand, som også går under navnet “Secret Beach”. Grunden er at stranden er noget sværere at komme til, end mange andre strande i Sri Lanka. Der er en skøn afslappet og rolig atmosfære på stranden, som kun er afbrudt af en håndfuld gode restauranter som enten ligger på, eller i nærheden af stranden. Her kan du spise meget forskelligt lækkert srilankansk mad.

Mirissa et ferieparadis uden sammenligning

Rejser du med børn, er der ingen tvivl om at de vil elske denne smukke strand, som er en sand perle for børn og voksne som elsker vand. Bølgerne er ofte høje, så det tilrådes at bade med forsigtighed. Er man derfor hellere til det lidt mere rolige vand og rolige omgivelser, og vil man prøve kræfter af med for eksempel snorkling, så findes der i den ene ende af stranden en lille bugt, hvor vandet er betydeligt mere roligt. Her er der til gengæld rig mulighed for at komme til at snorkle blandt de mange flotte farverige fiskearter. Måske endda også blandt de godt 100 år gamle skildpadder, som ivrigt svømmer rundt i det krystalklare vand.

Vil du gerne prøve kræfter af med at surfe, er Mirissa også et godt sted til netop at surfe. Bølgerne på stranden er ofte høje, og ønsker du at prøve kræfter af med surfing på stranden, er det bedste tidspunkt mellem oktober og marts.

Delfin- og hvalsafari 

Udover diverse vand eventyrer og leg i det krystalklare vand, er Mirissa det sted i Sri Lanka hvor de mange populære hval- og delfin sejladser finder sted. Det smukke Indiske Ocean giver helt ekstraordinære muligheder for at opleve de store dyr helt tæt på. Det er hvalarter såsom blåhvaler, delfiner, flyvefisk og skildpadder.

Spa og massage efter en lang dag i vandet

Efter en lang dag i vandet, blandt alverdens flotte fiskearter, er der mange som vil nyde at slappe af i spaen og måske få lidt massage. I Mirissa findes der mange huse og overnatningsmuligheder, som tilbyder både spa og massage.

Hvis du er på udkig efter et nyt ferieparadis i Sri Lanka, som endnu ikke er blevet en turistmagnet, så er strandområdet Mirissa helt bestemt værd at opleve. Både hvis I rejser alene, men også hvis I har børnene med på ferie.

Author

Write A Comment