Warning: mysqli_num_fields() expects parameter 1 to be mysqli_result, boolean given in /var/www/sri-lanka.dk/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 3182
Visum regler Sri Lanka – guide til bestilling af visum

Som så mange andre lande i verden, skal du også have et visum (ETA) ved indrejse i Sri Lanka. Det er dog relativt nemt, at få et visum og når du har læst nedenstående guide, kan du med lethed få visum til Sri Lanka.

Der findes mange firmaer/ hjemmesider, hvor man kan få et visum – flere af dem er også danske. Det koster dog en del mere end at søge visum direkte på ministeriets visum hjemmeside (www.eta.gov.lk) og det tager faktisk samme tid. Nedenfor lidt praktiske oplysninger inden guiden til bestilling af visum.

Pas og andet vigtigt info

Det er vigtigt, at dit Pas er gyldig i mindst 6 mdr. fra din hjemrejsedato og at du kan fremvise en returbillet, der viser, at du rejser hjem indenfor de 30 dage, som et turist visum gider dig tilladelse til.

Type af visum

Der findes flere forskellige slags visum(ETA) til Sri Lanka, men skal du på ferie, er det et alm. turist visum du skal have. Det giver dig tilladelse til, at opholde sig i landet i 30 dage.

Hvornår skal man bestille visum og hvor længe gælder det?

Vi bestilte visum d. 31/5-2013 via nettet og fik det 10 minutter senere pr mail. På denne kvittering kan jeg se, at vores visum blot skal være brugt inden d. 27/11-2013 og du kan således sagtens bestille dit visum i god tid.

Ankomst i lufthavnen

I flyet fik vi udleveret et visum skema, men det gik vi ud fra at vi ikke skulle udfylde. Vi tog dog fejl og da vi kom til skranken i lufthavnen blev vi nødt til, at udfylde skemaet. Vi skulle dog ikke betale da vi kunne fremvise vores ETA visum, som vi havde printet ud og taget med. Så husk at udfyldt papirerne du modtager i flyet.

Pris for visum

Et turist visum, der gælder i 30 dage, koster 30 USD for voksende og børn under 12 år er gratis.

Guide til bestilling af visum

Gå ind på hjemmeside www.eta.gov.lk/ ß den er ikke særlig køn, men det er den officielle side til bestilling af visum.

Visum hjemmeside

 

Der kommer en ”popop” på siden, men den siger du bare ok til.

  1. Vælg ”Sprog” (Jeg har valgt engelsk, men vælg det sprog du er stærkest i)
  2. Klik herefter på ”Apply”, som du finder som en fane midt på siden – herefter åbner en ny side.
  3. På den nye side bliver du bedt om, at acceptere betingelserne. Læs dem igennem, da de ikke er særlig lange. Du kommer videre vil at vælge ”I Agree”.
  4. Herefter vælger du ”Tourist ETA” – ”Apply for an Individual” – som du finder i venstre side.
  5. Alle felterne markeret med en * skal udfyldes. Det er vigtigt, at du anvender samme information som i dit Pas.

De første felter giver sig selv og er information og du kan finde det hele i dit Pas.

Under ”Travel information” gør du følgende:

  1. ”Intended arrival dateHer skal du skrive din indrejsedato i Sri Lanka
  2. ”Purpose of Visit vælger du ‘Sightseeing or Holidaying
  3. Port of Departure Her skriver du den sidste lufthavn du er i, inden du flyver til Sri Lanka (oftest den lufthavn du mellemlander i)
  4. ”Airline/Vessel kan du skrive navnet på flyselskabet – dog ikke et krav
  5. Flight/Vessel Numberkan du skrive flynummeret, som fremgår af din billet – dog ikke et krav

Herefter skriver du dine kontakt informationer. Det er din hjemmeadresse du skriver her.

Først under ”Adress in Sri Lanka” skriver du navnet på det hotel du ankommer på.

De efterfølgende felter med E-mail-adresse, telefonnummer og mobilnummer skal være din egne informationer – ikke hotellets.

3 sidste spørgsmål

Til sidst under ”Declaration” er der 3 spørgsmål, som du skal sige ”No” til

Do you have valid resident VISA? – no
Are you currently in Sri Lanka and possess an ETA? – no
Do you have multiple entry VISA? – no

Løb alle informationerne igennem igen, så du er sikker på, at der ikke er tastefejl.

Klik herefter på knappen ”Confirm

Du kommer herefter til en betalingsside, hvor du betaler for dit visum. Indenfor 24 timer (ofte indenfor få timer) modtager du dit visum pr. mail.

Du modtager først en kvittering pr. mail for din ansøgning:

Kvittering for ansøgning

Herefter kan der gå op til 24 timer før du modtager dit endelige ETA. Jeg fik dog mit 3 minutter efter jeg modtog kvitteringen:

Godkendt ETA

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *