Vintermånederne i Danmark kan både være lange, kolde og kedelige, og derfor er dette også en tid, hvor mange mennesker drømmer sig ned til de varme tropiske øer, hvor solen altid skinner, og hvor man kan tage en dukkert i det havblå vand, lige præcis hvornår man har lyst.

Sri Lanka er en helt fantastisk tropisk ø med et klima, som med garanti vil overgå den lange kolde vinter, som vi kender den i Danmark. For Sri Lanka behøver nemlig ikke kun at være et eftertragtet rejsemål om sommeren. Vinteren i Sri Lanka er mindst ligeså smuk og frodig, som på resten af året, og er derfor et helt perfekt rejsemål i de kolde vintermåneder.

Vejret i Sri Lanka

I Sri Lanka findes der ikke, som i Danmark, én højsæson. Vejret er for det meste godt i Sri Lanka, uanset hvor på øen du befinder dig. Mange vil dog mene, at det bedste rejsetidspunkt er mellem november og april, da der i disse måneder ikke kommer så meget nedbør.

I tiden fra november til april, er vejret for det meste tørt og uden de helt store risiko for perioder med monsunregn. Men bevæger du dig op i bjergene, kan det dog være anderledes, da sandsynligheden for regn og lidt koldere temperaturer her er større end på landjorden.

Sanselige oplevelser i Sri Lanka

En rejse rundt i Sri Lanka er på alle mulige måder en flot og sanselig oplevelse. Her kan du svømme, tage på lange vandreture eller tage en togtur på en af verdens smukkeste togstrækninger.

På en rejse rundt i Sri Lanka bliver man mødt af en helt særlig smuk og meget frodig natur, et gæstfrit folkeliv, flotte lange sandstrande og en meget gammel kulturarv, som går mange tusind år tilbage i tiden.

Den srilankanske kultur og den flotte natur, er langt væk fra det, som vi kender i Danmark. Uden for de store byer bliver man mødt af en overvældende natur, som er klædt i smukke grønne farver så langt øjet rækker.

Transport i Sri Lanka

Når du skal fra A til B i Sri Lanka, findes der flere forskellige transportmuligheder. Du kan enten vælge at booke en privat chauffør, som kan køre dig rundt til det, du gerne vil opleve i landet. Eller du kan vælge at køre rundt i landet på egen hånd, enten i bus eller med tog – dog bør du læse om trafikken på Sri Lanka inden dette vælges.. Vælger du at kommer rundt på egen hånd, anbefales det dog, at du booker en privatchauffør, som kan vise dig rundt i landet.

En rejse rundt i Sri Lanka

Sri Lanka byder på mange skønne seværdigheder, og under en rundtur fra Negombo til Unawatuna møder du alt lige fra lækre pools og brede sandstrande, til togture på en af verdens smukkeste togstrækninger. I det følgende finder du et rejseforslag, som sørger for, at du får set alle de smukke sider, som landet har at byde på – på bare 14 dage i vintermånederne.

Negombo: På jeres rundrejse i Sri Lanka er et godt sted at starte i byen Negombo. Brug eventuelt 2 overnatninger til at puste ud efter den lange rejse. I Negombo har I rig mulighed for at finde et godt hotel med en lækker kølende pool eller ligge ved stranden og slappe af i den bagende sol. Negombo er alt i alt et godt sted at starte, også hvis du har de mindste med på rundrejsen i Sri Lanka.

Polonnaruwa, Damdulla, Sigiriya og Minneriya National Park: Området omkring Polonnaruwa, Damdulla, Sigiriya og Minneriya National Park er intet mindre end fantastisk. Her anbefales det at finde et enkelt hotel, hvor I kan tilbringe eventuelt hele 4 dage, da byerne har særligt meget at byde på.

Kandy: Fra Polonnaruwa, Damdulla, Sigiriya og Minneriya National Park kan I tage turen videre til Kandy. Brug eventuelt en enkelt overnatning her, og brug tiden på at besøge den frodige krydderihave og tilhørende krydderi fabrik.

Nuwara Eliya: På turen fra Kandy til Nuwara Eliya, har I muligheden for at opleve en af verdens absolut smukkeste togstrækninger. Gennem frodige skove og vilde plantager, kan I her på turen se og opleve Sri Lankas smukke vilde natur på tæt hånd. Her er det også godt at tage en enkelt overnatning.

Ella: Naturen i Ella er absolut et besøg værd. Her kan I nemt bruge et par dage, inden jeres tur kan gå videre til aften safari i Yala National Park, hvor det anbefales, at I tager 2 overnatninger.

Hikkaduwa eller Unawatuna: Enden på jeres rundrejse i Sri Lanka bør slutte af med en lille badeferie i Hikkaduwa eller Unawatuna. Fra Hikkaduwa eller Unawatuna er der ikke langt til byen Galle, hvor det anbefales, at I bruger de resterende 3 dage, inden turen går atter går hjem til Danmark med fly fra Colombo lufthavn.

 

Author

Write A Comment