Warning: mysqli_num_fields() expects parameter 1 to be mysqli_result, boolean given in /var/www/sri-lanka.dk/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 3182

Nordvest kysten fra Puttalam til Negombo har alt fra smukke strande og en masse attraktioner. Det gør området ufatteligt populært blandt turister, som kan lande i den international lufthavn i Negombo og tage ud til de mange nye luksushoteller, som er blevet bygget i området pga. de flotte stande.

Det skal du se på Sri Lankas nordvestkyst

  • De smukke strande ved Negombo
  • Negombos fiskemarked
  • Oplev Negombo lagune
  • Den hollandske kanal
  • Se hvaler og delfiner
  • Muthurajawela sumpene
  • Kirker og templer i Negombo
  • Fæstningen i Negombo

Lidt om historien

Den nordvestlige kyst er en af de mest populære turistdestinationer for turister i vesten og Negombo føles som en meget vestlig by.  I starten var området kendt for sin gode kanel, som muslimske arabere styrede fra ca. 700, indtil portugiserne valgte at fratage dem det i det 15. århundrede.

I denne periode valgte de lokale fiskere også at blive katolikker, og selv den dag i dag, står katolicismen ufattelig stærk i området. Som i resten af Sri Lanka blev området først overtaget af hollænderne og sidenhen briterne. Siden mistede Negombo meget af sin magt, da kanel begyndte at blive høstet mange andre steder, og i dag lever de primært af turisme.

I dag er der kommet et kæmpe boom i turistindustrien, da de har mange smukke strande ved Negombo.

Klimaet og strandene

Med sine kun to meter over havets overflade er Negombo en smuk blanding af land og vand. Da det nærmest aldrig bliver under 30 grader og pga. Muthurajawela sumpene, er der ufatteligt meget dyreliv i området med mere end 190 dyrearter.

Der er tropisk vejr og de får primært regnvejr i perioden maj til august og oktober til januar. Det er varmt i hele perioden, så vil vil anbefale, at I kommer, når der ikke er monsunsæson.

De har nogle helt igennem fantastiske strande, som du bare må opleve. Det er også disse strande som gør, at området i dag er blevet så populært blandt vestlige turister.

Steder at bo på nordvestkysten

Der er mange stedet at bo i Negombo, og du kan finde hoteller i alle prislejer. Alt fra vild luksus til meget billigt, som du kender det fra andre steder i Sri Lanka. De dyre hoteller finder du ud til strandene og de billigere hoteller i selve byen. Hvis du har mange penge, kan vi anbefale stranden ved Jetwing, hvor der er et smukt hotel med udsigt ud over vandet.

Hvis du gerne vil opleve et mere traditionelt liv i Sri Lanka, skal du book plads på et hotel på de mange gæstehuse, som ejes af lokale. Mange af disse har du ikke mulighed for at bestille hjemmefra, så du skal ikke være bange for at tage til Negombo uden allerede at have et sted at bo. Der er også en række miljøbaseret hoteller, hvor der tages højde for det rige dyreliv i området. Især deres fugleliv. Hvert år tager mange til den nordvestlige kyst for at kigge på fugle, og hvis du er til det, bør du prøve at bo på et hotel, som tænker på miljøet.

Indkøbsmuligheder

Selvom Negombo ikke længere er en stor spiller, når det kommer til kanelproduktion, så kan du stadigvæk købe lækker kanel mange steder langs vejene i små hyggelige boder. I byens mange souvenirbutikker finder du typisk håndlavet produkter som tasker og smykker.

Der er masser af shoppingmuligheder pga. de mange turister. Du bør også opleve det lokale fiskemarked, også selvom du ikke har adgang til et køkken. Det er hele oplevelsen værd. Hvis du tager længere nordpå mod Puttalam, så skal du ikke længere regne med de store indkøbsmuligheder. Så sørg for at købe alle dine ting i Negombo.

Begivenheder og seværdigheder

Negombo

Selv hvis du ikke skal bo i Negombo, så bør du opleve denne by. Der sker rigtig meget, og du har mulighed for at få det hele. Som allerede nævnt skal du tage ned på det lokale fiskemarked og opleve det. Det er også her, at du finder den flotte hollandske kanal og den hollandske fæstning.

Selv hvis du gerne hurtigt vil opleve resten af Sri Lanka, så vil vi anbefale dig, at du tager nogle dage i Negombo. For der er mange ting at opleve og se i denne by.

Muthurajawela sumpene

Den ligger 30 min. fra Negombo. Det er et kæmpe område med masser af dyreliv, især fugle. Området er 3.068 hektar. Det menes, at området blev dannet for omkring 7.000 år siden og i 1996 erklæret staten det for et fredet område. Det har gjort underværker for dyrelivet, og derfor er det et fantastisk sted at besøge, hvis du elsker natur og fugle.

Det er muligt at tage på en række forskellige ture i området. Bl.a. en bådtur hvor man sejler igennem sumpene, og det er klart den bedste måde at opleve området på.

Padeniya templet

Det er et buddhistisk tempel ligger på vejen fra Puttalam til Kurunegala, og det kan dateres helt tilbage til 3 f.kr.. Det tempel som man ser i dag, er dog ikke fra denne periode. Det er et utroligt flot tempel, som vi vil anbefale, at du tager forbi og ser.

Wilpattu nationalpark

Nord fra Puttalam ligger denne flotte nationalpark, som har en masse vilde dyr. Blandt nogle af de mest prominente kan nævnes leoparder, elefanter, vildsvin og krokodiller. Det er blot nogle af de mange dyr, som der er i parken. Der er også et rigt fugleliv og masser af forskellige planter.

Parken var lukket fra 1988 til 2003 pga. urolighederne i Sri Lanka. I dag er det et populært sted at tage hen, og alle der er i Sri Lanka bør opleve denne fantastiske park. Det er stadigvæk kun muligt at se omkring 25% af parken.

Det anbefales, at du ser den i perioden februar til oktober, da vejret er bedst til det her. Der er mulighed for at bo på et hotel tæt på parken, så du kan bruge meget tid der. Ellers er der også mulighed for dagsture, hvis du bor i Negombo. For at få mest ud af oplevelsen er det bedst med et par dage, da der er så meget at se. Desuden øger det jeres mulighed for at se alle de vilde dyr, som I gerne vil se.

Andre områder på Sri Lanka

Du kan læse mere om de andre områder på Sri Lanka i min artikelserie her:

Rejs til Sri Lankas Vestkyst
Rejs til Sri Lankas Østkyst
Rejs til Sri Lanka Sydkyst
Rejs til Sri Lankas Nordlige del
Rejs til Sri Lankas Sydcentrale del
Rejs til Sri Lankas Kulturelle Trekant

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *