Sri Lanka bliver ofte også kaldet for perlen i Det Indiske Ocean. Navnet har det primært fået på grund af landet skønhed, den unikke kultur og fordi landet er blevet et meget populært turistmål. Resultatet af mange års borgerkrig blev at landet ikke var et sikkert turistmål, dette har dog ændret sig til at landet igen er et sikkert og fredeligt sted at besøge.

Selvom landet Sri Lanka ikke fylder særlig meget, findes der alligevel uanede muligheder af aktiviteter. Nedenfor finder du de 10 bedste grunde til at besøge det fantastiske ferieparadis Sri Lanka. Sri Lanka er også valgt som top rejsedestination af National Geographic, samt et af de 31 bedste steder at besøge i verden af New York Times.

 

Hav, sol og sand hele året rundt

Sri Lanka er kendt for at have nogle af de smukkeste strande i verden, og for at være en ø midt i Det Indiske Ocean hvor solen altid skinner. De mange smukke gyldne strande er beklædt med store vajende palmer uanset hvor du kigger hen. De fleste af Sri Lankas strande er perfekte til dig der gerne vil solbade og slappe af, andre er mere velegnet til snorkling og surfing.

En stor procentdel af Sri Lankas hoteller og resorts ligger langs kysten, primært fordi strandene er en stor turistattraktion. Nogle kystbyer er mere stille end andre, hvor man får en god fornemmelse af den historiske arv. Byer som disse byder også på et spændende natteliv.

Andre ting som er værd at overveje i kystbyerne, er de mange små batik fabrikker og batik butikker som også er en stor turistattraktion. Sri Lanka er også et sted hvor det er muligt at opleve skildpaddeudklækninger i strandsandet, eller prøve at smage nogle af de lokale tropiske frugter.

 

Den historiske arv

Sri Lanka har en lang historie, som ligger mere end 2000 år tilbage. I nogle af de gamle byer kan man stadig se mange af de historiske monumenter og bygninger, hvoraf de fleste har fået titlen verdensarvsteder. Den mest besøgte er efter sigende Sigiriya Rock, som er bygget som en fæstning af en gammel konge. Sigiriya Rock betragtes som et af de ottende verdens underværker!

Den gamle klippe indeholder mange rester fra de gamle civilisationer, der engang boede der. Dambulla Cave Temples og Polonnaruwa er andre steder i Sri Lanka, der har stor prestige og historisk værdi. Den gamle by Anuradhapura byder på interessante dagobas, smukke paladser med månesten og beskyttelsessten rundt omkring dem. Der findes så mange attraktioner at det ikke er muligt at se det hele på en dag. Blandt andet de smukke udskårne damme, som er bygget til antikke statuer af Lord Buddha, men også mange andre monumenter, som betyder at man nemt kan bruge flere dage for at nå at se det hele.

 

Wildlife i Sri Lanka

Med de mange smukke vedligeholdte naturreservater og naturparker, er Sri Lanka bestemt et besøg værd. Det grønne paradis er et fremragende sted hvis man gerne vil se og opleve dyrelivet helt tæt på. De mest berømte tørzone reservater er Yala, Wasgamuwa og Udawalawe, som er beklædt med en stor jungle og store græsarealer. Yala er mest berømt for sine mange leoparder, Wasgamuwa er berømt for dovendyr og Udawalawe for sine store mængder af elefanter.

Vil man som turist gerne helt tæt på det eksotiske dyreliv, findes der campingpladser som er placeret midt i de forskellige parker. På den måde er det muligt at komme helt tæt på de flotte eksotiske fugle, aber, krokodiller, plettede hjorte, vildsvin og mange andre vilde dyr.

Det populære og beskyttede naturområde og nationalpark Horton Plains, ligger i det centrale højland med bjerge, bakker, smukke vandfald og store græsarealer. Den smukke park huser tre af landets største floder, Mahaweli, Kelani og Walawe.

Et delikat og smags varierende køkken 

Sri Lanka er verdensberømt for sit unikke køkken, som har et bredt udvalg fra det portugisiske, hollandske, arabiske, kinesiske, indiske og malaysiske køkken. De delikate og aromatiserede retter er en mild blanding af urter og krydderier, ingefær, hvidløg, citrongræs og karryblade.

Tropiske frugter såsom ananas, rambutan, durian og pawpaw dyrkes hele året rundt og er en efterspurgt vare selv blandt lokalbefolkningen, dette gælder også de mange friske skaldyrsretter. Visse traditionelle retter som Kiribath, som er usødet rismælk og String-hoppers er eksotiske retter, som er meget populære blandt turister.

Et bemærkelsesværdigt natteliv

Nattelivet i Sri Lanka bliver stærkt opmuntret af den srilankanske regering. Regeringen har derfor tildelt gader specielt til dette formål, som er fyldt med madboder, musik og andet underholdning.

Turister kan nyde den smukke solnedgang på stranden, mens de nyder en kold øl eller sodavand eller et lækkert aftensmåltid. Herefter findes der et væld af muligheder for at feste natten lang, på de hotteste klubber i Colombo.

Har du lyst til noget helt andet, så er der også mulighed for at prøve lykken på de mange lokale kasinoer, der tilbyder lige så meget underholdning.

Et venligt og imødekommende folkefærd

Det srilankanske folk er kendt i hele verden for deres venlighed og gæstfrihed, men også for at være et meget smilende og imødekommende folk. Uanset om singalesere, tamiler, muslimer eller burgere, er folk fra Sri Lanka altid høflige og villige til at gøre dit ophold i deres land til en behagelig og mindeværdig oplevelse.

Overalt vil du blive mødt med en varm velsignelse ‘Ayubowan’, lige fra det øjeblik du ankommer. Mange år med trængsler under borgerkrigen, men også efter den altødelæggende tsunami i 2004, har ikke kunnet udslette det glade varme smil fra mange af Sri Lankas glade ansigter.

Kultur og festivaler i Sri Lanka

Sri Lanka er et rig land når det handler om landets kultur. Festivalerne finder sted hele året rundt, og er en uendelig strøm af glade festligheder som er fyldt med sang, dans og latter.

De fleste store festivaler i Sri Lanka finder sted eller fejres på fuldmånedage, som er en begivenhed som er helt særligt for det buddhistiske land. Esala-festivalen afholdes normalt i juli/august i den gamle hovedstad Kandy, hvor store farverige parader af mennesker indhyller gaderne i de festlige lejligheder.

 

Author

Write A Comment