Eventyrlige aktiviteter i Sri Lanka

Sri Lanka kaldes også for “Perlen i Det Indiske Ocean”. Den mandelformede ø er omgivet af et imponerende undervandslandskab, som let slår benene væk under de turister som våger sig ud i det krystalklare vand. Ligeledes findes det smukke maleriske landskab midt inde i landet, som også er en uimodståelig perle, som man bør rejse efter.

Under det turkise vand findes et eventyrligt koralrev, flotte farverige tropefisk samt mystiske gamle skibsvrag, som byder på mindeværdige og spændende oplevelser for både snorklere og dykkere. Særligt ud fra de nordvestlige og sydlige kystbælter, helt fra Bentota til Yala, og på østkysten i Trincomalee, findes et hav af muligheder for undersøiske oplevelser, som man sent vil glemme.

White Water Rafting og surfing i Sri Lanka

Er man mere til fart og spænding, så findes der i Sri Lanka også gode muligheder for at rafte. Rafting kræver en fysisk styrke for at kunne manøvrere sig gennem det vilde vand. Her kan man for eksempel opleve den smukke Kelani-flod ved Kitulgala, som er det sted som egner sig bedst til rafting, og helt ned til det turbulente vand i Kotmale, Mahaweli og Kalu-floden. Gennem rejsen passerer man de rolige plantager og bjerge i junglen, men også de mere ufremkommelige små landsbyer.

På Sri Lankas østkyst ligger den fredfyldte og afsondrede strand Arugam Bay. Stranden er den mest populære strand i Sri Lanka, og er endda også nomineret som en af ​​de tre bedste surf destinationer i verden. Dedikerede surfere vender hvert eneste år mellem juli og august tilbage til den fantastiske strand for at surfe i de store bølger. Fra november til april er strandene på Sri Lankas syd- og vestkyst, særligt Hikkaduwa den mest berømte surferdestination.

 

Wind- og Kite Surfing

De sydvestlige og sydlige kystbælter i Sri Lanka er enhver surfers drøm. De store bølger, det krystalklare vand og de lange smukke sandstrande med vajende palmer, er med til at skabe på perfekte idylliske rammer for at surfe.

Vil man hellere nyde stilheden i et mere roligt tempo, så tilbyder det fredfyldte vand i Bentota-floden og lagunen mange muligheder, med gode vand- og vindforhold fra november måned til og med april.

 

Hval- og delfinsafari 

Sri Lanka er et af de bedste steder i verden, hvor det er muligt at sejle ud på det åbne hav, for at nyde synet af de mange hvaler og delfiner som findes rundt om øen.

Ned af Sri Lankas sydkyst ved Dondra Head, kan man være heldig at se blåhvaler, kaskelothvaler og spinner delfiner. Det er også en mulighed at sejle ud på det dybe hav, lige ud for de sydlige kystbyer Galle og Mirissa, for at se hundredvis af delfiner, der ofte svømmer langs båden eller boltrer sig i havet. Dette er et vidunderligt syn for både børn og voksne.

 

Kanosejlads og kajak

En rolig kanotur er en af de mest afslappende og langsomme aktiviteter, som man også kan finde i Sri Lanka. Her er der ro til at nyde synet af landets flotte laguner, opleve de store floder og frodige vilde jungler helt tæt på.

 

Wild Jeep Safari eventyr

I den sydlige og centrale del af landet, findes der en del safari parker, hvor det er muligt at opleve de vilde dyr helt tæt på. I Bundala National Park, kan man opleve det helt utrolige liv af tropiske fugle, som man ikke ser mange andre steder i verden.

En safaritur i Yala National Park byder på mindeværdige oplevelser med vilde leoparder, og store vilde elefanter der bader ved det idylliske Minneriya-reservoir.

 

Trekking og vandring

Sri Lanka byder også på andet end vilde vandaktiviteter, der findes nemlig også gode muligheder for at vandre i det tropiske klima. Sri Lankas vilde natur byder på flotte bjergskråninger, betagende bjerge som er et sandt paradis for dem som kan lide at vandre i et vildt terræn.

 

Mountainbike

En tur med mountainbike er endnu en fantastisk måde at beundre den smukke ø´s mange forskellige landskaber på. For eksempel de frodige teplantager og de mange frodige områder som øen består af, egner sig utrolig godt til en tur på mountainbike. Her kan man høre de vilde fugle kvidre i kor, imens man krydser Horton Plains og beundrer den smukke udsigt over de mange teplantager og de mange flotte vandfald.

 

De eventyrlige huler 

En mere usædvanlig men fængslende aktivitet, er udforskninger i Sri Lankas gamle forhistoriske huler. Sri Lanka findes et imponerende udvalg af gamle huler fra en svunden tid. Hulerne ligger i de nordlige bjerge men også midt i landet og i den sydlige del. At udforske de eventyrlige huler er en anderledes og meget spændende oplevelse, både for amatører men også for garvede eksperter.

Lær for eksempel de gamle epos og den største arkæologiske betydning som er tilknyttet de fremtrædende huler i Batatotalena, Belilena og Ravana Ella.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

×

Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse - Få en rejseplan inkl. privatchauffør - Helt uforpligtende Kontakt mig her
Scroll to Top