Når turen går til Sri Lanka, er der som så mange andre rejsemål, nogle ting du skal vide før du drager afsted ud i den fantastiske verden.

Visum til Sri Lanka er blevet gratis for danske statsborgere

Det kan være rigtig godt at undersøge sin feriedestination inden man allerede er taget afsted på turen, og det er da også noget vi gør meget i. Normalt handler det om at vi vil se hvilke oplevelser og seværdigheder som vi kan nyde godt af, når vi alligevel er i et specifikt område.

Men der er også alt det der ikke er spækket med billeder der får os til at dagdrømme afsted med det samme. De praktiske ting såsom visum til Sri Lanka må du endelig ikke glemme.

Heldigvis er det, ligesom mange andre lande efterhånden, muligt at få et e-visum. Det kaldes også for et ETA og betyder ganske enkelt at du kan ansøge og modtage dit visum elektronisk. Det er let at få et visum til Sri Lanka og det er tilmed også blevet gratis at få, hvor det førhen kostede omkring 200-250 danske kroner pr. person.

Skal du krydse mange grænser så husk at kend til reglerne

Skal du på rundtur kan du ikke vide dig sikker på om du må krydse grænser med det visum du netop har og du skal derfor tjekke op på diverse visum til hele verden, for også at kende til de regler der er forbundet herved.

Der er også regler for dit visum til Sri Lanka, som du skal være opmærksom på. For det første så skal du sikre dig at du har et pas der ikke udløber i utide. Kravet ved visum til Sri Lanka hedder at det skal være gyldigt i mindst 6 måneder mere end din hjemrejsedato. Kan du se at de konflikter, skal du derfor have fornyet dit pas inden du kan komme videre.

Netop sådan noget som at man lige pludselig skal have fornyet sit pas uventet, er grunden til at det er en virkelig god idé at være i god tid med at tjekke de praktiske ting ud. Når du bestiller et visum, så holder det i 6 måneder og i og med at du kun må opholde dig i Sri Lanka i højest 30 dage på et turistvisum, kan du altså sagtens klare det hele 3 måneder før.

Sri Lanka er kendt for den frodige natur. Foto: Unsplash

Du må krydse grænsen til Maldiverne på dit visum til Sri Lanka

Det kan godt være at det som regel ikke tager mere end 30 minutter at modtager sit ETA til Sri Lanka, men skal passet først fornyes kan du hurtigt bruge 2-3 uger på at få dit nye pas.

Du må krydse grænserne til Sri Lanka på dit visum 2 gange. Det vil sige at du sagtens kan overveje et smut til maldiverne under din rejse, for derefter at vende tilbage til Sri Lanka. Det kræver altså ikke at du atter søger om et visum til Sri Lanka, når du står på Maldivernes side og vil krydse grænsen tilbage igen.

Har du brug for at snakke med landets ambassade, er du nødt til at tage til Stockholm i Sverige, hvor den nærmeste Srilankanske ambassade til Danmark ligger.

Author

Write A Comment