Warning: mysqli_num_fields() expects parameter 1 to be mysqli_result, boolean given in /var/www/sri-lanka.dk/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 3182

På Sri Lanka er der mange unikke muligheder for, at tage på hvalsafari. Nogle steder kan hvalerne ses fra kysten, men der findes også muligheder for, at tage på hvalsafari med båd, hvilket giver endnu større muligheder for, at se hvalerne på tæt hold.

Noget af det specielle ved hvalsafari på Sri Lanka, er, at det giver en unik mulighed for, at se verdens største hval – blåhvalen, på tæt hold. Blåhvalen er det største nulevende dyr, der kan blive 33 meter lang og veje op mod 200 tons, som gør det til det tungeste dyr, der nogensinde har levet.

Men der findes mange forskellige hvalarter omkring Sri Lankas kyst, her i blandt kaskelothvaler, definer, finhvaler samt andre hvalarter.

Nogle af hvalerne kommer meget tæt på kysten i det sydlige Sri Lanka, men hvis du vil være helt sikker på at se hvalerne, er det ikke nok at tage en dag på stranden.

Hvalsafari med båd

Hvis du gerne vil opleve hvalerne på helt tæt hold, kan du tage på en af de arrangerede hvalsafarier med båd. De fleste hvalsafarier sejler fra Mirissa (men det er også muligt fra Trincomalee og Galle), der ligger på Sri Lankas sydkyst. De bedste muligheder for at se hvaler, er når du rejser til Sri Lanka mellem november-april.

En hvalsafari starter tidligt om morgenen typisk omkring kl. 6-7. Oftest varer en hvalsafari 4-5 timer alt efter hvor nemt det er at finde hvalerne den pågældende dag. Hvis det er meget svært at finde hvalerne, kan hvalsafarien godt tage op mod 6, måske endda 7 timer.

Hvis du lejer en privatchauffør på din rejse, kan du med fordel bede ham om, at booke en hvalsafari for dig, da han sandsynligvis ved hvilke udbydere der er gode. Han kan samtidig køre jer til safarien om morgenen.

Hvis du ikke regner med, at booke en privatchauffør kan det være en god ide, at bestille turen hjemmefra på en af arrangørenes hjemmesider.

En hvalsafari koster omkring 5000-8000 Rupees som svarer til ca. 250-400 danske kroner. Hos nogle af arrangørerne inkluderer prisen morgenmad om bord på båden og de fleste tager halv pris for børn.

Hvis du er uheldig, og der ikke bliver spottet hvaler på turen, er der nogle af arrangørerne, der giver nogle af pengene tilbage eller tilbyder, at du kan komme med gratis dagen efter, men det er ikke alle. Det kan du læse om på de enkelte arrangørers hjemmeside – eller høre ad inden du tager afsted.

Vær opmærksom på dyrene

Det er en god idé, at være opmærksom på, om den arrangør du gerne vil benytte, tager hensyn til hvalerne. Nogle af dem respekterer ikke, at havet er hvalernes hjem og jagter hvalerne rundt. Men heldigvis er der også mange, der respektere hvalerne og tager hensyn til dem, ved at iagttage dem, på en afstand der ikke stresser hvalerne.

Der er størst sandsynlighed for, at arrangøren tager hensyn, hvis du vælger en arrangør med marinbiologisk baggrund, og ellers kan du kigge på Tripadvisor for at finde en arrangør der tager hensyn.

Noget andet der er vigtigt, at være opmærksom på er, hvis du har hang til søsyge. Alle turene er med både der vipper og der er meget høj søgang. En hvalsafari tur kan hurtigt blive ødelagt, hvis du ender med at blive søsyg. Du kan løse problemet med søsygepiller – ofte kan du få dem gratis inden afgang af arrangøren eller for få rupees.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *