Gal Oya National Park strækker sig fra Uva provinsen og ind i den østlige provins (Uva Province og Eastern Province) med sine mægtige 259 km2. Gal Oya blev etableret som nationalpark 12. februar 1954 og er en af Sri Lankas ældste.
Gal Oya består af skov, buskland og græssletter, og er hjem for en stor bestand af elefanter, som kan ses hele året. Herudover findes en lang række andre dyr, som fx vildsvin, leoparder og aber.


