Wilpattu National Park er Sri Lankas absolut største med sit areal på 1.316,671 km2. Wilpattu er beliggende i to provinser, nemlig nordvest provinsen og den nordcentrale provins (North Central Province og North Western Province). Wilpattu National Park er ikke bare den største, men også sammen med Yala, den ældste nationalpark i Sri Lanka, og fik denne status 25. februar 1938.
Willupattu betyder land of lakes og nationalparkens kendetegn er de mange naturlige ”floder” som opsamler regnvand. Parken er kendt for sin bestand af leoparder, bjørne og elefanter. Herudover er der et rigt fugleliv og krokodiller, pytonslanger og skildpadder lever side om side.


