Warning: mysqli_num_fields() expects parameter 1 to be mysqli_result, boolean given in /var/www/sri-lanka.dk/public_html/wp-includes/wp-db.php on line 3283

Turister bliver ofte overrasket over, hvor fantastisk maden smager i Sri Lanka, fordi de har en række lækre krydderier, som de bruger. Det gør det til en kulinarisk oplevelse at smage på den lokale mad, når du er i Sri Lanka. Selv hvis du rejser med børn, vil vi anbefale dig, at du ikke er bange for at prøve noget af det lokale mad, selvom det for børn kan være fristende kun at smage det, som de kender hjemmefra.

Derfor får du her en guide til, hvad du kan forvente af de krydderier, som de benytter mest og de krydderier i vil opleve, hvis i besøger en krydderi have på Sri Lanka, hvilket kan anbefales.

Kanel

I mange år var kanel den primære indtægtskilde for mange på øen. Sidenhen rykkede produktionen af kanel til mange andre lande, og i dag er de ikke en væsentlig spiller på kanelmarkedet. Men de har stadigvæk noget af det fineste kanel, som du finder i verden.

Det bliver brugt i alt fra madlavning til perfume. Herhjemme bruges kanel primært i bagværk og desserter, og mange af os forbinder nok primært kanel med jul, men sådan er det ikke i Sri Lanka, hvor det indgår i mange forskellige retter, herunder hovedretter.

Kardemomme

Kardemomme bliver især brugt til deres ris, og derfor indgår krydderiet også i en række retter. Så hvis du har smagt mad i Sri Lanka, så har du helt sikkert også smagt kardemomme.

Det er et dyrere krydderi, og derfor sættes der også stort pris på det.

Gurkemeje

Endnu et krydderi som bruges til diverse asiatiske retter, og det er nok også grunden til, at du kender til dette krydderi. Sri Lanka har en stor produktion af gurkemeje, da det kræver masser af varme og regn. Så klimaet passer perfekt til dette krydderi, og det er da også et billigt krydderi, som bliver brugt i meget mad.

Sennepsplante

Herhjemme kender vi mest til sennep, som det som man kan smøre på sin mad. I Sri Lanka bruger de selve frøene i en række forskellige retter, som gør dem utrolig stærke. Det er nok ikke det, som du skal lade dine børn smage som det allerførste, hvis de skal vende sig til maden i Sri Lanka. Det bruges i alt fra kød- til grøntsagsretter.

Citrongræs

Det bruges i en masse retter, og det er et krydderi, som egentlig er tropisk græs. Det er grunden til, at der er så meget af det i Sri Lanka. Udover til madlavning bliver det også brugt til medicin og insektbekæmpelse, da lugten kan holde insekter væk.

Muskatnød

Du kender sikkert dette krydderi fra danske supermarkeder. Det er en lille nød, hvor du river lidt af den af og ned i din mad. Du kan også købe det som pulver, men det smager bedre, hvis du køber det som nød.

Udover madlavning har muskatnød også fyldt meget i den spirituelle verden, da nogle mener, at det har magiske kræfter.

Bruges typisk til søde retter som tærte og krydret kager, som er populære i Sri Lanka.

Nellike

Dette krydderi bruges sammen med kød, men kan også bruges til at give mere smag til ris. Derudover bruges det også til tandpine og fordøjelsesproblemer.

Koriander

En krydderurt fra samme familie som persille. Bruges især til at give lækker smag til supper og gryderetter.

Gamboge

Gamboges er en orange farvet frugt, som minder om lakrids med en skarp og sur smag. Det bruges primært til at give smag og tykkelse til fiske-, kød og grøntsagssovs.

Karryblade

Der bruges karryblade til en række forskellige ting i Sri Lanka. Alt som krydderi i mad til brug som medicin. Det siges, at det er godt, hvis man vil tabe sig, og det beskytter også leveren, så derfor bruges det mod bestemte leversygdomme. Herudover kan det også beskytte hjertet, få styr på for højt blodtryk og godt mod forhøjet kolesterol. I madlavning bruges det både som tørret blade og hakket fint.

Hvis du skal til Sri Lanka, kommer du helt sikkert til at smage retter, hvor det indgår i. Hernede kalder de det Karapincha, og du kan også købe det på mange af de boder, som du finder langs vejene.

Tamarinde

Tamarinde er et krydderi med en syrlig smag, som kommer fra træet af samme navn. Dog kan smagen variere fra meget sød til meget sur, og det gør det anvendeligt til en række forskellige retter som supper, salater og saucer. Det bruges også til at pudse sølv, da det gør det helt blank.

Chili

Det er et utroligt populært krydderi, som du kan få overalt på øen, og de tilsætter det nærmest til alle slags retter. Der kan både bruges som chilipulver og hele chilier, hvor de fås i en række forskellige farver. Den mest almindelige er den røde chilifrugt. Det skyldes blandt andet, at de smager fantastisk, og at de er lette at tørre i solen. De kan dermed både bruges hele, hakkede eller blive pulveriseret.

Hvis du godt kan lide stærk chili, kan vi anbefale den grønne chili, som er stærkere, og som du kan få på hele Sri Lanka. Hvis det er din første gang med stærk mad, kan det være en god idé at sige på restauranter og gadekøkkener, at du ikke ønsker så meget chili. Du bør helt klart prøve det, da det er en kæmpe del af deres kultur.

Spidskommen

Det er det andenmest populære krydderi i verden, og den fås primært i sort eller gul. De gule frø vokser på en lille urt. Begge bruges enten ristede eller malet, og de kan tilføjes til mange forskellige retter for at give lidt ekstra smag og aroma til maden.

Den sorte spidskommen er sødere, og bliver derfor oftere brugt til desserter og i alkoholiske drikke, som skal være lidt mere søde.

Ingefær

Ingefær er blevet utrolig populært de sidste par år i hele verden, da det siges, at det er utrolig sundt for vores krop. Blandt indtager mange gigtpatienter det, da det kan lindre deres smerte. I hele Asien bruges ingefær i nærmest alle retter. I Sri Lanka kan du blandt andet også få ingefær-te. Selve krydderiet kom til Sri Lanka med kinesiske bosættere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *