Adam’s Peak er bjerget og bjergtoppen, som tusindvis af pilgrimme tager til hvert år. Målet for pilgrimsvandringen er toppen i over 2.000 meters højde, hvor Buddhas fodaftryk kan ses i klippen. Det er ikke kun buddhistiske pilgrimme, som forcerer de 5.200 trin til fodaftrykket. Også muslimer, som mener at der er tale om Adams fodaftryk, rejser til Adam’s Peak. Adam har givet navn til bjerget, og er ifølge Islam den første profet. Hinduerne mener, at der er tale om guden Shivas fodaftryk og kristne mener, at det er apostlen Thomas’ fodaftryk. At fire religioner har hver deres opfattelse af fodaftrykket, kunne måske nok give anledning til stridigheder, men pilgrimme fra de fire religioner vandrer de 3½ timer sammen mod toppen i ro, fred og samhørighed.

Adam’s Peak hedder også Sri Pada, som betyder det hellige fodaftryk, og Samanalakanda, som betyder Butterfly Mountain eller sommerfugle bjerget. Sidstnævnte fordi tusindvis af sommerfugle, på et bestemt tidspunkt af året, flyver til toppen og dør. Der er sikkert mange pilgrimme og turister, som også føler sig mere døde end levende efter den strabadserende tur til toppen, men mødet med de orangeklædte munke, templet med Buddhas fodaftryk og den ubeskriveligt smukke solopgang giver nyt liv til de trætte kroppe. At stå på toppen af Adam’s Peak og se solen langsomt lyse horisonterne op er helt enestående. Som en verden der fødes. Man kan ikke lade være med, at føle sig bare en anelse ydmyg.

Turen til toppen af Adam’s Peak

Adam’s Peak og det hellige fodaftryk ligger i det centrale højland ikke langt fra Horton Plains Nationalpark, så er du i området er en afstikker til Adam’s Peak absolut turen værd. Selve bjerget med sin koniske statur og omgivelserne er utrolig smukke. Har du mod på at foretage pilgrimsvandringen til toppen vil du ikke fortryde, selvom det er en både hård og svedig tur. I så fald skal du tidligt op, for vandringen begynder ved 2-3 tiden om natten.

Opstigningen til det hellige fodaftryk begynder ved foden af bjerget, og stien der fører til toppen er oplyst. Der er små boder mange steder, hvor du kan få både noget at spise, te og vand. Det første stykke er forholdsvist nemt, da det er brede stentrapper og knapt så stejlt. Det er køligt, så det føles som en almindelig vandretur på dette stykke, men langsomt snævres stien ind og bliver stejlere. Efterhånden bliver stien afløst af en stejl trappe, og tempoet bliver langsommere. Det sidste stykke mod toppen er så stejlt, at man overvældes af glæde over, at der hér er et gelænder man kan hive sig op i.

Endelig på toppen! Efter små 3½ timer er det første du ser det lille hvide tempel med Buddhas fodaftryk. Det er koldt at stå stille i over 2.000 meters højde. Trods træthed og en umiddelbar sult, er det en fantastisk følelse at stå på toppen af Adam’s Peak og se solen rejse sig fra sit dyb, og langsom omdanne himlen og horisonten til et flammehav af røde og orange farver.

Overnatning ved Adam’s Peak

Der er mange overnatningsmuligheder ved Adam’s Peak eller tæt derpå. Se de mulighederne her.

Få et tilskud til din rejse

Flere danskerne (end de selv er klar over) har krav på, at få 1.500-4.500 kr. – er du en af dem?

Læs mere her!

Spørgsmål og erfaringer om Adam’s Peak

Har du besøg Adam’s Peak må du meget gerne smide en kommentar, så andre kan få glæde af dine erfaringer og læse om fordele/ulemper ved stedet. Du er også velkommen til, at stille spørgsmål om Adam’s Peak via nedenstående kommentarfelt.

Author

12 Comments

  1. Anne Sofie Reply

    Kan det også anbefales at bestige Adams Peak i midten af juli fra morgenstunden? Vi er meget opsatte på at se solopgangen derfra, men har fået at vide det er off season.

    • Kristian Konradsen Reply

      Hej Anne Sofie,

      Ja det kan det. Vejret kan drille, da det jo er “vinter” 🙂 – men det kan også være hel fantastisk.

      Hvis i alligevel er på de kanter, så vil jeg bruge den dag på det og satse på vejret er med jer.

      Mvh

  2. Kasper Fisker Reply

    Hej.
    Vi skal forbi adams peak i starten af januar.
    Vi har en lille pige på 7 måneder.
    Har lige nogle spørgsmål?
    1)Kan man tage afsted tidligt om morgenen altså eks. kl. 7.00?
    2)Kan man overhovedet have en baby med. (har en bærersele og er i rigtig god form)
    3) Kan man kører der op i bil?
    4) Og er der hoteller op af bjerget eller kun nedenfor?

    Håber nogen kan hjælpe,

  3. Jesper Mahler Clemmensen Reply

    Hej.

    Vi er i Sri Lanka, nær Galle i perioden 4. februar til 17. februar, 2017

    Vi havde tænkt påsat tage toget til Adam Peak, finde et hotel og så bestige bjerget fra morgenstunden.

    Er 3,5 time realistisk når vi er i ok form. 

    Start omkring kl 07.00 er vel så ok, eller bør man starte tidligere?

    NB er det nødvendigt at bestille hotel i god tid?

    Mvh

    Jesper

  4. Rikke pedersen Reply

    Hej, 

    Vi er en familie med 2 børn på 8 og 11 der skal afsted her i februar 17. Vi vil rigtigt gerne op på Adams peak, men vil gerne høre din vurdering af om du tror børnene kan klare turen

    Mvh Rikke 

  5. Karina Bjerre Reply

    Hej Kristian

    Tak for en informativ side:-)
    Vil man kunne bestige Adams Peak i almindelige løbesko, eller vil det kræve, at man tager vandrestøvler med? Rejser i perioden midt december til først i januar.

    Mvh
    Karina

  6. Hej Kristian

    🙂

    Tak for en super side!! Håber du kan hjælpe med et par spørgsmål. Jeg planlægger at rejse fra Sigiriya til

    Adams peak (Nallathanniya). Jeg tænker at det burde kunne lade sig gøre på en dag. Og så op på Adam Peak om natten/morgen på ankomstdagen. Og så en dag/overnatning mere til at hvile inden jeg skal med toget mod Ella. Lyder det helt skævt? Og selve rejsen: Taxi fra Sigiriya til Matale. Derefter tog videre til Hatton, og så tuk tuk videre til Nallathanniya. Hvordan lyder det?

    Mvh
    Peter 🙂

    • Kristian Konradsen Reply

      Hej Peter,

      Det lyder som en spændende tur!

      Og det burde du sagtens kunne klare medmindre du vil have en masse stop undervejs og se den flotte natur. Du vil ankomme meget sidst på dagen og så kan det være hårdt at skulle op midt om natten for at gå mod Adams Peak. Dog ikke umuligt – bare hårdt 🙂

      Så nok en god ide med et hvil når du kommer tilbage inden du drager videre mod Ella.

      /Kristian

Write A Comment