Forside

Sri Lanka – et land der skal besøges

Sri Lanka er sol, sommer, krystalklart badevand, lækker mad, smuk natur, venlig lokalbefolkning, unikke seværdigheder, og det er nemt at rejse til Sri Lanka.

Fra Danmark er der kun en måde at komme til Sri Lanka, og det er med flyveren. Man kan f.eks. flyve med Qatar Airways, som lander i den nybyggede lufthavn i Colombo. Herfra kan man rejse lige derhen hvor man har lyst til.

Man kan tage bus, tog, motorcykel, eller båd. Man kan hyre en privat chauffør, som tager dig med overalt. Mulighederne er uendelige.

En rejse til Sri Lanka er en “mulighedens rejse”, især hvis man vælger at tilbringe over 2 uger på øen. Rejsen dertil er lidt lang (ca 13 timer), og derfor anbefales det, at man vælger en længere ferie. På den måde kan man nå at opleve en hel masse ting, uden at man føler at man skal rejse hele tiden.

Værd at se og opleve på Sri Lanka

Man kan f.eks. vælge at rejse rundt via tog, hvor man kan rejse om natten, og opleve øen om dagen. Man kan rejse fra by til by, fra strand til strand, eller tage en tur op i bjergene. Uanset hvad man vælger, er øen et unikt bekendtskab. Man skal dog passe på én ting, når først man har besøgt øen, så risikerer man at komme tilbage. Mange mennesker bliver forelskede i lokalbefolkningen, i strandene, i naturen, og i en autentisk oplevelse af Asien. Østens mystik ligger som en dyne over landet, og man bliver nemt fortryllet af alle de unikke oplevelser.

Dyrelivet på Sri Lanka

Hvis man har rejst meget rundt, og har behov for at slappe lidt af, kan det med fordel gøres ved stranden. Sri Lanka har et unikt kystområde, hvor man f.eks. kan tage til Unawatuna, som er en lille kystby, med hyggelige cafeer og barer. Her er stranden meget rolig, fordi den bliver beskyttet af et koralrev. Det giver mulighed for snorkling, og desuden er her skildpadder der svømmer rundt i bugten. I yngletiden kommer skildpadderne op på stranden for at yngle, og så er man sikret en fuldstændig unik oplevelse. Udover skildpadderne er der også en lang række andre dyr, som f.eks. leoparder, vildsvin, aber, elefanter og en lang række forskellige hjortearter.

Hvis man er interesseret i fugle, er der også en række utroligt smukke fugle, som f.eks. påfuglen, der lever vildt på øen. Dyrelivet er altså også en klar gevinst ved en tur til Sri Lanka. Men pas på, for man bliver hurtigt forelsket i øen.

Sri Lanka har altså noget at byde på for enhver. Afslapning på stranden, spændende dyreliv, unikt natur og masser af kulturelle oplevelser og spændende seværdigheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

×

Jeg kan hjælpe med at planlægge din rejse - Få en rejseplan inkl. privatchauffør - Helt uforpligtende Kontakt mig her
Scroll to Top