Da vi havde kørt rundt med vores chauffør, Antony, i et par uger, spurgte han en dag om vi havde lyst til, at komme hjem til ham. Han ville gerne vise hans landsby og hus frem og få hans kone til, at lave noget lækkert srilankansk mad til os.
Efter vi havde hørt så meget om hans familie og livet på Sri Lanka, var vi ikke i tvivl om, at det var noget vi ikke ville gå glip af.
Antony boet kun 10-15 km. fra lufthavnen i Negombo, så det var ikke en omvej, at komme et smut hjem til ham. Vi aftalte, at Antony skulle hente os i Colombo, når vi skulle tjekke ud fra hotellet.
Antony trak lidt i land
Et par dage efter vi var blevet inviteret hjem til Antony, begyndte han, at trække lidt i land. Huset var ikke fint nok for os og derfor var det bedre, at vi kom hjem til hans bror, da han var en ”rig mand”.
Antony havde overtaget hans mors hus, men havde brugt de sidste par år på at renover det. Vi ville dog helst se hans hus og derved se, hvordan en ”lidt over middel” familie boet i Sri Lanka.
Selvom vi pressede på og forsikrede Antony om, at vi gerne ville hjem til ham og huset var ”fint nok” til os, ja så blev han ved med, at sige, at det altså ikke var fint nok for os og vi skulle spise ved hans bror.
Vi fik en overraskelse
Det var faktisk først, da vi kørte ind på grunden, at Antony sagde, ”This is my house” – indtil da troede vi, at vi skulle hjem til hans bror, så vi blev meget glad for, at han havde ombestemt sig og, at vi fik lov til, at komme hjem til ham – det var jo også ham vi havde været sammen med i 3 uger og hans hus/liv vi havde hørt så meget om.
Tur op til lokale markedet
Inden maden var klar skulle Antony et smut op til det lokale ”super markedet”. Der var kun 1-1½ km derop, så Oskar og jeg gik med. På den måde kunne vi se lidt mere af landsbyen og Oskar kunne bedre få tiden til at gå. Naboens søn, som var på besøg, gik også med os og ham og Oskar hyggede sig på vejen.
Der var ikke så meget ”super markedet” over det vi kom op til. Det var et træhus på 25-30 m2, hvor man kunne købe det mest nødvendige – mel, ris, krydderier, lidt frugt og grønt + et par sodavand, chips og øl.
Haven
Alle træer og buske i Antonys have kunne bruges eller bar en eller anden form for frugt. Der var ananas, palmer, peber, avokado osv. Det var faktisk som, at være tilbage i krydderihaven.
Huset
Når man kom ned af den lille vej og kørte ind på grunden kunne man se et virkelig flot lille hus – med nye vinduer, døre og ny pusset. Det var virkelig flot og vi kunne slet ikke forstå, hvorfor det ikke var flot nok til os.
(Vi har desværre ikke billede af huset, da vi ikke kunne få os selv til at spørge om vi måtte tage billeder af det. Så vi har kun de billeder, som Antony tog under aftensmaden.)
Da vi kom ind i huset var der en stor opholdsstue med fine nye klinker, et tv, sofa og stole. Lidt længere tilbage i rummet var der en spiseplads.
Vi fik en videre rundtur i huset og det var rimelig tydelige, hvor langt Antony var kommet med renoveringen af huset. Badeværelset havde blot en æld gammelt beton gulv, en dør, der næsten var rådnet op og toilettet – tja… Det var ikke det pæneste, men det gik da.
Da vi kom ud i køkkenet fik vi et chok. For i Danmark er køkkenet oftest et af de rum, som er pæneste og hvor der er brugt flest penge. Men det var ikke tilfælde her. Det var nærmest som på en spejderlejer, hvor der dog var bygget et komfur ud af ler og andre materialer. Det meste af køkkenet var ude i det fri – blot overdækket af en tagplade!
Der sad edderkopper på størrelse med en voksens mands tommelfinger flere steder i køkkenet og mange af råvarerne lå bare fremme (og vi der var jo stadig 30+ grader).
Vi må ærlig indrømme, at da vi så det – ja så var vi lidt nervøse for, at skulle spise maden og især forbi vi skulle flyve hjem til Danmark 4-5 timer senere og ikke havde lyst til dårlig mave på en 13 timers flyvetur.
Maden
Maden der kom på bordet var HELT fantastisk og var virkelig bare SÅ lækker. Det var noget af det bedste vi fik på hele turen – og vi fik ingen problemer med maven!
Der var alverdens forskellige speciel retter fra Sri Lanka og fra den egen som Antony kommer fra. Det meste var lavet med råvarer fra haven og Antony’s kone havde tilpasset det vores ”turist smagsløg”.
Der var dog en ret med friskmalet kokos, chili og et par andre ting. Den var godt nok stærkt. Antony spurgte hans kone om ikke den var ”turist venlig” og det sagde hun ja til. Så smagte Antony og sagde, at den OVERHOVED ikke var stærkt eller smagte af noget, så jeg var lidt af en kylling :O)
Gæsterne spiste først
Vi havde en forventning om, at vi skulle spise sammen med Antony og hans kone, men det var ikke tilfældet. For sådan er traditionerne ikke i Sri Lanka.
Her er det gæsterne, der spiser først. Ja, vi sad alene ved bordet og Antonys kone sørgede for, at der hele tiden var mad nok til os og retterne fyldt op. De stod bare bag ved os og så på. Vi sagde flere gange, at de godt måtte sidde sammen med os, men sådan gjorde man ikke.
Gæsterne først og når de var færdige, så spiser værterne – så de er sikre på, at der er mad nok.
Det var meget underligt, at sidde der og spise, mens de bare så på.
En stor oplevelse
Det var virkelig en stor oplevelse, at komme hjem til Antony og hilse på familien, men også, at se huset og hvordan de boet. Det gjorde stort indtryk på os og noget af det vi virkelig husker fra vores tur og som vi har fortalt om igen og igen.
Så hvis jeres privatchauffør, jeres guide ol. tilbyder jer aftensmad hjemme i deres eget hus. Så tig ja tak, for det er en oplevelse i ikke vil glemme lige med det samme.