Med sine flotte strande er sydkysten et ufatteligt populært sted at tage hen for vestlige turister. Der er mange turistaktiviteter at lave i området pga. strandene, barerne osv. Hvis du vil surfe, dykke alle andre turistaktiviteter, så er sydkysten helt klart et godt sted at tage hen.
Det skal du se på Sri Lankas Sydkyst
- Dyk ved Dickwella
- Oplev fiskere fiske fra stylter i Weligama
- Se hvaler og delfiner
- Se skildpadder ved Rekawa
- Surfing ved Mirissa
Lidt om historien
Sydkysten var en del af Kongeriget Ruhuna, indtil portugiserne ankom i det 16. århundrede og styrede området. Sidenhen blev området overtaget af hollænderne, som også bygget fæstningen i Matara, som man stadigvæk kan se. Der er også en mindre fæstning i Tangalla, som dog er blevet bygget om mange gange siden, så du kan ikke se den originale fæstning ligesom i Matara.
I dag lever området primært af turisme, selvom du stadigvæk kan se fiskere, som fisker på den gammeldags måde, hvor de sidder på nogle høje stylter.
Klimaet
Som andre steder i Sri Lanka får du altid godt vejr her med gennemsnitstemperaturer på 32 grader. Der er en luftfugtighed på 65% i området. Især når der er regntid, er der meget fugtigt på sydkysten. Det sker med monsunen fra maj til august.
Sydkysten blev ramt af tsunamien i 2004, hvor flere butikker, skoler og templer blev ødelagt eller beskadiget. Der blev rapporteret 14 døde pga. tsunamien, så de blev ikke ramt så hårdt som andre lande.
Strande
De sidste par år er området blevet ufatteligt populært, da der er en stille og rolig stemning i området og gode strande ved hotellerne. Hvis du er vild med at surfe, vil vi anbefale dig, at du tager til Mirissa, da de har to gode steder at surfe. Weligama er også en flot strand, hvor der er mulighed for at snorkle. Dog skal du regne med, at der er mange nybegyndere, når det kommer til surfing, så det er ikke nødvendigvis det mest behagelige sted at snorkle.
3 km fra Weligama ligger Jungle Beach, som er en hyggelig lille strand, hvor der ikke er særlig mange turister. Du kan tage en tuk tuk (en form for taxa) for at komme derhen. På den måde kan du få lidt den samme stemning som i filmen The Beach med Leonardo Di Caprio.
Steder at bo på Sydkysten
Der er mange hyggelige steder at bo på sydkysten, da der de seneste år har været et kæmpe byggeboom her pga. de flotte strande. Det er også muligt at finde billige steder at bo, da du stadigvæk kan finde lokale, som lejer steder ud, og det er langt billigere end de fine hoteller. Hvis du tager til sydkysten for at surfe, så er der ingen grund til at bruge mange penge på et dyrt hotel.
Uanset om du bor på et hotel eller på en lokal cabana, så får du en god service. Hvis du kun går op i at få en god service, så behøver du ikke booke dig ind på et dyrt hotel.
Hvis du er vild med surfing, vil vi anbefale Ahangama Easy Beach eller Mirissa.
Indkøbsmuligheder
Selvom der er begyndt at komme flere turister til området, er der ikke så mange indkøbsmuligheder. Du kan selvfølgelig få basale ting som mad, men det er ikke her, at du skal tage hen for at købe en masse gaver med hjem. Du finder lokale butikker i området, især ved de strande i Mirissa. Her er der også et rigt natteliv, og det gør, at der er en del flere turister i området.
I byen Matara har de et supermarked, hvor du kan købe det hele. Vi vil anbefale, at du stopper ved nogle af de mange boder ved vejene, hvor du kan købe frisk frugt. Ved vandet kan du også finde steder, hvor du kan købe friskfanget fisk og ofte vil der være mulighed for, at du på restauranter kan få lov at spise de fisk, som du køber. For det er de færreste, som har adgang til et køkken.
Seværdigheder og begivenheder
Hambantota
Det er den største by på den sydøstlige kyst, som har en fiskerihavn, som er værd at opleve. Det er et fattigt område, som blev ramt hårdt af tsunamien i 2004, og derfor har byen været gennem en opbygningsperiode de sidste ti år.
Det er en by, der er værd at tage til, hvis du bor ved et af strandhotellerne langs sydkysten. De har nogle flotte gæstehuse med udsigt udover en flot hvid strand med jungle bagved husene.
Se på fugle i Kalamatiya
Hvis du er vild med at se på fugle, så skal du tage forbi fuglereservatet Kalamatiya, som ligger i et sumpområde. Her kan du se mere end 250 fuglearter, hvilket er et imponerende antal, da der er registreret 427 fuglearter i hele verden.
Grunden til, at der er så mange fugle i området, er, fordi de flyver sydpå, når det bliver koldt i Skandinavien, Sibirien og andre steder vesteuropa. Så det er især, når det er koldt i Europa, at du har rig mulighed for at se mange fuglearter hernede. Dvs. at du ser flest fugle fra november til marts.
Se skildpadder ved Rekawa
Det er et rugeri for skildpadder, som betyder, at skildpaddeæggene får lov at ligge i sandet på stranden, uden at der kan komme nogle dyr eller mennesker og graver dem op. På den måde får skildpadderne en bedre mulighed for at overleve, end de ellers ville gøre. Når skildpadderne er klar, løber de ud i vandet og svømmer bort, som de ville gøre i naturen. Hvis du kommer herhen om natten, kan du være heldig at se en skildpadde lægge æg i sandet.
Andre områder på Sri Lanka
Du kan læse mere om de andre områder på Sri Lanka i min artikelserie her:
Rejs til Sri Lankas Nordvestkyst
Rejs til Sri Lankas Nordlige del
Rejs til Sri Lankas Vestkyst
Rejs til Sri Lankas Østkyst
Rejs til Sri Lankas Sydcentrale del
Rejs til Sri Lankas Kulturelle Trekant